Vi arbejder med

Gå til indhold

Her ser du eksempler på, hvad vi arbejder med i DN Skanderborg

VE-gruppen - Vedvarende Energi
Vi bakker op om den grønne omstilling, men den skal ske med respekt for naturen. VE-gruppen følger konkrete planer for sol- og vindanlæg i kommunen. Vi ser på muligheder og begrænsninger, skriver høringssvar, kommer med kritik, når det er nødvendigt, og foreslår, hvordan anlæg kan placeres og udformes, så de også giver noget tilbage til naturen og lokalsamfundet.

Skanderborg Sø-gruppen
Gruppen arbejder for biodiversiteten i Skanderborg Sø og de andre søer i Skanderborg Kommune. Det glæder os, at Skanderborg Sø blev et stort emne i kommunalvalgkampen, og nu gælder det om at føre ord ud i handling. Vi følger kommunens arbejde tæt og bidrager med viden og synspunkter. En vigtig opgave fremover er formidling: borgerne skal vide, hvorfor søen har det dårligt, hvad der bliver gjort, og hvordan der fremadrettet kan bidrages til at forbedre biodiversiteten i søen.

Grøn trepart
DN er en af de tre centrale parter i den grønne trepart, der skal omsætte de nationale aftaler til konkrete tiltag i vores område. Det gælder handler bl.a. om natur, vandmiljø og arealanvendelse. Vores arbejdsgruppe sørger for, at naturens interesser bliver hørt, når de lokale planer bliver lagt og ført ud i livet.

Biodiversitet, naturforvaltning og frøindsamling
Dette er vores nyeste arbejdsgruppe, og den er stadig ved at tage form. Bestyrelsesmedlemmer har samlet en flok engagerede folk, og i samarbejde med Skanderborg Kommune har vi sat gang i et projekt med indsamling af frø. De lokale frø skal bruges til at skabe mere og bedre natur med hjemmehørende arter.

Vil du være med i en af grupperne? Kontakt os på skanderborg@dn.dk, så sætter vi dig i forbindelse med gruppen.

Todo