Bliv Frivillig

Gå til indhold

Vær med til at gøre en forskel for naturen i Skanderborg Kommune

I DN Skanderborg skal det være sjovt og udviklende at være frivillig. Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge. Sammen med de andre aktive planlægger du, hvad I arbejder med, og hvor ofte I mødes.

Vi arbejder for mere og bedre natur med plads til et rigt dyre- og planteliv. Vi passer på de fredede og beskyttede naturområder, og vi arbejder for, at ny natur bliver skabt der, hvor den kan styrke biodiversiteten. Gennem DN’s netværk og kurser kan du blive klædt på til at tale naturens sag over for borgere, myndigheder og politikere.

Lige nu har vi fire arbejdsgrupper:

  • VE-gruppen arbejder for vedvarende energi, der tager hensyn til naturen.

  • Skanderborg Sø-gruppen følger og bidrager til arbejdet med at få en renere sø.

  • Grøn trepart er gruppen, hvor DN er en af de tre parter i den lokale grønne trepart.

  • Biodiversitet, naturforvaltning og frøindsamling samler frø i samarbejde med kommunen og arbejder for mere vild natur.

Vil du være med i en af grupperne, eller har du en ide til en naturtur, et arrangement for børn, eller har lyst til at hjælpe med fredningssager, så kontakt os gerne på skanderborg@dn.dk

Du kan læse mere om at være frivillig aktiv i organisationen på DN's hovedside.

Vi glæder os til at se dig.

Todo