Dørup bæk og skov

Tekst af Hanne Borre, DN Skanderborg

Hvis man kommer fra Yding og bevæger sig af Lyngdalvej mod Dørup, passerer man Dørup Bæk, som på dette sted danner grænse mellem Horsens og Skanderborg kommune. Lige inden kommunegrænsen, går det ret stejlt ned ad den slyngede Lyngdalvej, og på dette sted har man en storslået udsigt over ådalen. Her møder man ikke sjældent holdende bilister, som slet og ret er standset midt på vejen bare for at nyde udsigten.

Dørup Bæk var oprindelig rørlagt på en lang strækning, men rørene var for snævre og i tidens løb delvis smuldret hen, og vandmasserne pressede sig ud over de lavtliggende enge til gene for de lokale landmænd og deres græssende dyr. I 1995 tog disse landmænd kontakt til det daværende Vejle Amt, som i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede et projekt for frilæggelse af åen. Man satsede bl.a. på at forbedre mulighederne for, at søørreden kunne etablere sig og gyde i vandløbet. Rørlægningen blev fjernet, bækken udgravet og oprenset og lagt tilbage i sit oprindelige, snoede løb.

De første år holdt bækken sig i sit leje, men tilgroning og specielt udledning af sand bevirkede efterhånden, at vandet ikke kunne holdes i vandløbet, men igen oversvømmede de lokale enge. Opgaven med at vedligeholde bækken påhviler de lokale landmænd, som jævnligt skånsomt skal oprense bækken og tømme de etablerede sandfang. De delvis oversvømmede enge blev i 1992 udlagt som særlig følsomt landbrugsjord (SFL), hvilket betyder, at de skal afgræsses og ikke må opdyrkes. Fuglelivet er rigt, bl.a. ses spurvehøg, fiskehejre og dobbeltbekkasin, og hvert forår indfinder sig – foruden lærker og viber – en mindre flok gravænder.

Fortsætter man ad Lyngdalvej og Hedevej til Dørup, kommer man ud til landevejen, Maskedal. Drejer man her til venstre, har man på højre hånd ”Den gamle Hestestald”, foran hvilken der er parkeringsplads. Inde i bygningen, som engang har været beslagsmedje, har Skov- og naturstyrelsen foranlediget en lille, men instruktiv udstilling over egnens historiske liv, og her er bl.a. udstillet et kopi af et såkaldt knobskib, som datidens befolkning brugte til sejlads på Gudenåen. På stedet findes oven i købet et toilet.

Fra Dørup Skov, har man en flot udsigt over den fredede Mossø. Der er udsigt til Emborg Odde på den modsatte side af søen, og længere inde kan man se husene i Alken, Ry og Emborg og kirketårnet i Gammel Rye.

Går man af hovedstien (den gamle Klostermøllevej) gennem Dørup Skov, er det muligt at fortsætte hvor stien ophører over græarealer langs med sydsiden af søen helt til Klostermølle, hvor man igen kommer ud af Skanderborg Kommune og ind i Horsens. Kun et enkelt sted, hvor et privat sommerhus spærrer vejen, er det nødvendigt at gå op til landevejen og følge denne ca. 100 m., inden man igen kan komme ned i nærheden af søbredden.

Skoven, som ejes af mange private lodsejere, er særdeles afvekslende med områder af både frodig løvskov, nåleskov og hedeflader med blåbær. Om efteråret er der rig mulighed for at finde gode spisesvampe i skoven.

Ved søbredden kan man finde spor efter odderen, og ud over søen ses flyvende fiskeørne. Mossø er den største af Søhøjlandets søer. Her er et rigt fiskeliv af bl.a. sandart, som er en fin spisefisk. Flere erhvervsfiskere er knyttet til søen.

Fra hovedstien gennem skoven kan man efter en henvisning til venstre tage en afstikker til udsigtspunktet, Møgelkol, 60 m over Mossø, hvor man fra en bænk kan nyde et storslået udsyn over søen. Møgelkol er ligesom de andre koller i området en højderyg dannet ved isens tilbagetrækning under sidste istid.

Billede 1 Forårslys i Dørup Skov (Erik Kjær Hansen, Ry Fotoklub)

Billede 2 Udsigt mod Mossø fra Dørup Skov (Erik Kjær Hansen, Ry Fotoklub)