Træer
Træer i Skanderborg KommuneKastanjetræet på Adelgade, Skanderborg By
Kastanjetræet var oprindeligt et ud af to kastanjetræer på Adelgade. Det er fra midten af 1800-tallet, og blev efter længere tids juridisk tovtrækkeri fredet i 1952.
Kilde: Skanderborg Historiske Arkiv
Træet har skrantet de seneste år. Efter forsøg på at redde det ved beskæring og topkapning, er der i sommeren 2021 kun grundstammen tilbage. Træet vurderes at være dødt.
Se Lokalavisens artikel om træets mulige fremtid.
Også TV2 har en artikel om det gamle træs skæbne.
Skanderborg Kommunes fortælling om træet kan følges her.
Efter kommunens vurdering af træets tilstand og at der ikke boede flagermus i det, blev det bestemt, at træet måtte fjernes. Det skete fredag den 1. oktober 2021. Se i videoen, hvordan det gik til.
Det gamle træ blev lagt på plænen mellem Slotsholmen og Hotel Skanderborghus. Der kan det nu som insekthotel give husly til kommende generationer af smådyr.
Christian IV's eg i Dyrehaven
En af de ældste ege i Skanderborg Kommune. Ifølge historien skulle det være ganske vist, at træet går helt tilbage til Chr. IV's tid, dvs. det
har en alder på over 350 år.
Kilde: Skanderborgs historie: Kend din by - fra istid til nutid