Nyhed

Nyt mountainbike spor i Baneskoven

DN Skanderborg var d. 29 september 2017 i Baneskoven i Skanderborg for at se opførelsen af det nye mountainbike spor. Sporet bliver ca. 5 km langt og løber inde i Baneskoven. Skoven ligger lidt anonymt ved togskinner og bag industrien ved Danmarksvej. DN er glade for beliggenheden og at cykelentusiasterne kan have sporet for sig selv. Der er meget få almindelige skovgæster. Skanderborg Kommune støtter projektet økonomisk.